Over Ægirs Vidstragte Sletter

Bag Skindskov et Grin af Malice

blottes over hin arrede Facade

Naar Hingsten over Hav uden Lise

færdes thi Krists Guld at lade

Over Hav det færdes,

der Enker atter forfærdes

Farleis Ende nu i Havn

med Dødens Hærtog i sitt Favn

Hvor dierve Mænd fraader i Galskab

og dækker hint Land med Blod,

skal Ilden galei i Bævens Drab

over hint Land hvor Solen stod

Domine, te appellabam

Domine, audi curam nostram

Domine, vide operem mortis

Cantant inferi lucto patris

Domine, te appellabam

Domine, te appellabamus